Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 14/11/2017
17:00 - 19:00

Lokation
Akademikertårnet

Kategori


Hvordan sikrer vi os, at vi er robuste overfor ’angreb’ eller alternative fortolkninger af sandheden om os? Og hvordan bør virksomheder og organisationer agere, så de bidrager til hele samfundets robusthed?

K1 og Dansk Magisterforening inviterer til debat om de krav nutidens medieforbrug og andres ageren stiller til kommunikatører – med perspektiver fra hovedleverandøren af officiel statistik i Danmark og visioner fra en erfaren kommunikationsrådgiver og samfundsdebattør.

Sascha Amarasinha, kommunikationsrådgiver, starter debatten med afsæt i arbejdet i Samtidskommissionen for Faktatjek og Kildekritik.

Steen Dahl Pedersen, kommunikationschef i Danmarks Statistik, fortæller om hvordan Danmarks Statistik arbejder for, at beslutninger på alle niveauer i det danske samfund – fra landspolitik til individuelle husholdningers dispositioner – kan ske på grundlag af troværdig og objektiv information

Rikke Houkjær fra K1 sikrer en levende debat om fremtidens kommunikationsstandarder.

Oplægsholdere:

  • Sascha Amarasinha, selvstændig kommunikationsrådgiver og –underviser og initiativtager til Samtidskommissionen for Faktatjek og Kildekritik.
  • Steen Dahl Pedersen, kommunikationschef i Danmarks Statistik – og med en fortid som kommunikationsansvarlig i flere store offentlige og private organisationer.
  • Rikke Houkjær, chefrådgiver i Danske Regioner og medstifter af Danmarks nyeste netværk for kommunikationsprofessionelle, K1.

Praktisk information
Vi åbner dørene klokken 16.30. Klokken 17 starter selve mødet, som slutter klokken 19. Dansk Magisterforening byder på en sandwich.

Tilmelding
Arrangementet er for medlemmer af kommunikationsnetværket K1 og DM. Tilmelding sker via en mail med navn og telefonnummer til dm@dm.dk.