Invitation: K1 Summit om værdifuld kommunikation og K1s stiftende generalforsamling

Kom med til K1s årlige Summit torsdag den 21. september på Københavns Universitet og deltag i udviklingen af fremtidens kommunikationsfag!

Vi sætter på dette års Summit fokus på værdifuld kommunikation med gæstetalere og workshops, hvor du får mulighed for at bidrage med dit perspektiv og møde nye kolleger fra branchen. Vi slutter af på ægte k-branche manér med mingling, drinks og musik.

Stiftende generalforsamling
I tråd med handlinger, der skaber værdi, starter vi dog dagens første lille times tid med vores stiftende generalforsamling. Vi ønsker fortsat, at K1 skal være et community for alle, der arbejder professionelt med kommunikation. Og at det er frivillighed og lysten til at handle, som driver vores aktiviteter. Foreningsdannelsen er derfor kun et udtryk for, at vi af en lang række praktiske årsager står stærkere ved at have en formel organisering på plads.

Her kan du læse alt om generalforsamling, vedtægter og kandidatur til bestyrelsesvalg.

Vi søger udfordringer, som vi kan gå løs på i vores workshops!

Under temaet “Kommunikation skal skabe reel værdi” tager vi gerne DIN udfordring under behandling på K1 Summit 2017. Læs alt om hvordan HER.

Mere følger om både Summit og generalforsamling – men du kan sikre dig en af pladserne til årets store K1-fest ved at tilmelde dig allerede nu. Tilmelding sker via dette link:

Summit Program og tilmelding

Og send gerne en kærlig tanke til Københavns Universitet, som sørger for lokaler og forplejning på dagen samt Axion, som streamer begivenheden, så du kan se generalforsamlingen og oplæggene on-demand efterfølgende.

Vi glæder os til at se dig den 21. september til årets K1-fest!

K1 Summit og stiftende generalforsamling:

Nørregade 10, 1165 København K
Torsdag den 21. september kl. 16.30-21.30

Med venlig hilsen

Den Koordinerende Arbejdsgruppe i K1